Ny lønregulering pr. 1. februar 2021 i staten

Den 19. januar meddelte vi, lønreguleringen pr. 1. februar var sat i bero på grund af en fejl i de data, som ligger til grund for opgørelsen af reguleringsordningen. Fejlen er nu rettet, og den korrekte regulering kan beregnes. I forhold til den tidligere udmelding nedsættes lønnen fortsat, dog væsentlig mindre. I den tidligere udmelding lå en lønnedgang på 0,25 pct. pr. 1.februar 2021. Med de nye tal udgør lønnedgangen 0,09 pct.

Vi forventer herefter, at alle forudlønnede vil få udbetalt den korrekte løn for marts måned, og at der foretages en efterregulering som følge af forkert reguleret løn for februar måned.

Lønanvisningen til bagudlønnede finder sted i løbet af februar måned, og disse vil få udbetalt den korrekte løn for februar.

Lønregulering i staten pr. 1. februar 2021.

I CFU-forliget OK18 er der aftalt en lønstigning stigning på 0,68 pct. pr. 1. februar 2021.

Samtidig sker udmøntning fra reguleringsordningen. Reguleringsordningen udmønter denne gang med-0,74 pct., som reducerer den aftalte stigning.